Sådan indlære du klikkeren

Før du kan begynde at klikkertræne din hund, skal hunden lære at forbinde kliklyden med noget rart.

Jeg tror på at fortælle ejerne, hvad tingene hedder, så her kommer en lidt svær passage for nogle, men læs videre - det er ikke så svært - de svære ord til trods. Løbende vil du støde på dem her på siden igen og igen og blive fortrolig med dem.

Når du lære hunden, at kliklyden er lig med noget rart, så arbejder du i fagsproget du med en klassisk betingningsproces, hvor kliklyden (en neutral stimulus) i første omgang ingen betydning har for hunden, men får det ved at blive koblet (betinget) gentagende gange med mad (en primær forstærker dvs en forstærker, som ikke først skal indlæres, men som er medfødt forstærkende/belønnende). At indlæringen er klassisk betyder, at den stammer fra forskeren Pavlovs opdagelser, og at du arbejder med associationer og følelser - reflekser som både kan være medfødte eller tillærte.

1) Find nogle lækre, bløde godbidder, som din hund vil spise. Vælg nogle rigtig gode godbidder, som hunden ikke får normalt. Skær dem i ganske små stykker. Hunden skal kunne spise dem hurtigt. Det er din hund, der bestemmer, hvad den synes er en belønning. Hvis din hund ikke er interesseret eller sulten nok, så skal du først finde ud af, hvad der motivere din hund. Prøv dig frem.

2) Når du trykker på klikkeren, så siger den Klik-klik. Dette svarer til et klik, og det er en måde at markere en ønsket adfærd på. Klik altid kun en gang, og giv altid hunden en godbid lige efter. Undlad at klikke og fodre samtidig. Forskningen viser, at det lærer hunden ingenting ved. Rækkefølgen er klik - godbid, vent, klik-godbid, vent, klik-godbid - 1-2,vent, 1-2, vent, 1-2, vent.
Der må ikke gå lang tid mellem klik og godbid - især ikke i starten. Ikke længere end det tager for dig at udtale 1-2. Klik-godbid.

3) Tag hunden ind i rummet og hold klikkeren i den ene hånd. Hav dine godbidder inden for rækkevidde på en tallerken eller i en taske om livet. Hold dem ikke i hånden, for så risikerer du at lære hunden kun at arbejde, når du holder dem der. Grib først efter en godbid, når du har klikket. Dette kan være svært i starten, og du har måske behov for at øve det uden hunden først, for at få bevægelsen lært hos dig selv.

3) Begynd indlæringen. Klik og giv en godbid. Gentag 10 til 20 gange alt afhængig af hundens motivation og sult samt størrelse. I starten er du ikke ved at træne noget specielt. Du afventer derfor ikke en bestemt adfærd, før du klikker og giver godbidder. Vær opmærksom på, at bevæge dig omkring, så hunden ikke sidder eller står eller ligger i samme position hele tiden - så lære du nemlig hunden det samtidig med, at du lære den kliklyden, og da den belønnes for position mange gange her i starten, er det svært siden at rette op på.

4)Hold pauser ind imellem, hvis du kan se, at hunden bliver træt eller slår fra. Afslut med Frisignal og læg klikkeren væk. Gentag denne træning i 3 dage i træk, så vil du se din hund begynde at kigge sig omkring eller på dig i forventning om en belønning næste gang, du klikker.

Når det sker, er kliklyden indlært (betinget).

Når kliklyden er indlært, så er det et stærkt redskab i træningen. Modsat rose-ord som dygtig, så efterfølges klik-lyden altid af en belønning (mad) af stor værdi for hunden, mens vi fx kan komme til at sige dygtig til vores hunde i dagligdagen uden at give dem en belønning. Sørg derfor for, at klikkeren ikke bruges fra nu af uden at hunden får dens belønning lige bagefter. Hvis du har børn, så læg klikkeren væk, så de ikke klikker med den til hunden, uden at give godbidder. For så mister den lyd sin værdi.

Lad dig ikke slå ud, hvis det er svært at anvende klikkeren i starten. Som med al anden træning, så kræver klikkertræning øvelse. Vær ikke bange for at lave fejl - opdag at du laver dem, for det gør alle, og øv videre. Nogle fanger straks det at klikke, mens andre skal øve mere. Jeg øver mig fx meget - jeg er ikke et medfødt klikker-talent, men ved at øve kan du nå langt. Øv dig uden hunden, hvis du har behov for det. Kast fx en bold eller anden genstand op i luften og øv dig i at klikke i det øjeblik bolden er ud for bordkanten - luk hunden ud imens, så du ikke svækker den association mellem kliklyden og belønningen, som du er ved at skabe.

God fornøjelse

Hvad kendetegner en god træner?

At træne dyr er ikke en kunst – det er en tillært færdighed, som alle kan tilegne sig men det kræver, at du øver dig. Jo mere du øver dig, jo bedre bliver du til at træne dyr.

Udover øvelse kendetegner mentalt overskud og ro en god dyretræner. Mit motto er: "Hvis du ikke kan træne et dyr med respekt, så lad det ligge".

Og jeg mener det i bogstaveligste forstand. Lad være så. Gå ud og gør noget andet, som du er bedre til, og hvor du ikke skader umælende dyr imens. Der er den sjove ting ved respekt, at før du kan give det videre, så kræver det, at du respekterer dig selv. Dette gælder også respekt for dine grænser. Du kan ikke give noget videre, som du ikke har. Overvej hvilke mennesker, som du har respekt for, spejl dig i dem og deres måde at bevæge sig på i verden. Ofte vil du opdage, at de største forbilleder i verden aldrig hæver stemmen, udøver vold eller på anden vis behøver tilkæmpe sig respekt. Alene ved deres rolige væsen tildeles de respekten af andre. Spejl dig i sådanne mennesker.

Øv dig i at være opmærksom på dine følelser. Vrede er en naturlig tilstand, men den må ikke eksplosiv vælte ud af dig i en træningssituation - hverken mod elever eller dyr på et hold. Det lærer ingen noget af. Ved at være opmærksom på din indre tilstand, så kan du tilpasse tilstanden, så dine følelser ikke styrer dig under træningen af et dyr.

Nogle af vejene til at opnå den mentale ro, som de virkelig dygtige dyretrænere mestrer, udspringer af følgende nøgleord:

Forberedelse: Når du træner et dyr, så kender dyret ikke målet for træningen. Dyret ved ikke, hvad anstrengelserne skal munde ud i - det gør kun du. Som træner bør du derfor forberede dig, inden du går i gang med at træne dyret. Sæt dig et mål - hvad skal der ske i dag? Hvad er kravene? Hvornår er du tilfreds? Hvornår vil du stoppe træningen igen?

Denne forberedelse betyder, at din tilgang til træningen bliver mere målrettet, mere seriøs og giver dig bedre og hurtigere fremskridt. Samtidig er det væsentlig lettere for et dyr at samarbejde med en træner, som er forberedt end med en, som famler i blinde og forvirrer. Alle virkelig dygtige trænere fører logbøger over deres fremskridt - og fejltagelser. Og alle som en bruger de tid på at forberede sig grundigt, før de får dyret i hånden.

Viden: Opdatér din viden praktisk og teoretisk hele tiden. Træning af dyr er et område i rivende udvikling - følg med.
Vær ikke bleg for at ændre tidligere metoder eller indstillinger til træning. Husk: Hele verden bevæger sig konstant. Dygtige trænere står ikke stille - de bevæger sig med resten af verden.

Positivitet: Din indstilling til det at træne er vigtig. Hvis du har en dårlig dag, så lad hellere være end at risikere at stå og råbe af dyret. Det tager fem minutter at ødelægge en tillid, som er bygget op på fem år. Lad ikke dine luner komme i vejen for et godt samarbejde mellem dig og dit dyr. Træn når du har overskud og tålmodighed. Gå ind i arbejdet med et åbent og positivt sind - det smitter. Husk træning handler ikke om at blive nummer et - det handler først og fremmest om at have det sjovt.

Mod: Tro på dig selv. Tro på, at du kan træne det dyr, som sidder/står/ligger/svømmer foran dig. Tro på, at du - med din gode beredelse - er klædt på til at løse opgaven - eller i stand til at bede en anden træner om hjælp. Husk: det er ingen skam at begå fejl. Det er kun en skam ikke at turde indrømme dem. Alle dyretrænere starter et sted, og alle laver fejl. Hvis en træner aldrig laver fejl, så er der ingen mulighed for at udvikle sig og dygtiggøre sig. Indrøm, at det ikke er dyret, der fejler, men dig - træneren. Indrøm, at dyret gør præcis det, som du har lært det at gøre. Tro på at førerfejl er hovedårsagen til problemer i træningen.

Vis mod til at grine af dine fejl - og ret dem så - uden at opleve det som et personligt nederlag eller en ærekrænkende fiasko udtænkt af dit dyr for at skade dig.
Så er du godt på vej til at blive en rigtig dygtig dyretræner.

At leve som hund og kat

Nogle hundeejere ønsker sig også en kat, men tanken om at føre de to dyr sammen skræmmer mange fra at forsøge. Det behøver ikke være sådan. Ved at belønne rolig adfærd og lære dyrene at forbinde hinanden med noget rart, kan hunde og katte lære at blive de bedste venner. Det kræver en indsats i starten, som du senere kan have glæde af i resten af dyrenes levetid.

Før katten ankommer, bør du sætte et børnegitter eller en netdør op i hjemmet, så dyrene kan være adskilte, indtil de er ført sammen på sikker vis. At holde dem sammen er dit valg og derfor dit ansvar. Når du første gang sætter de to dyr sammen, er det din opgave at sørge for, at katten altid kan komme væk, bevæge sig frit, ikke presses og af selv opsøger hunden, når katten vil. Det samme gælder naturligvis hunden. Al samvær bør foregå på dyrenes præmisser – pres hører ikke hjemme i en sammenføring, og husk, at udover katten kan hunden også komme til skade. Så gå langsomt frem og giv dyrene den tid, som de har brug for.

NEMO foreslår, at du anvender følgende metode, som efterhånden har virket i rigtig mange hjem med hunde og katte i alle aldre. Normalt, hvis du anvender metoden korrekt, tager den første og mest tidskrævende del af sammenføringen cirka fire dage.

1) Træn din hund alene uden katten i nogle simple grundfærdigheder som sit og dæk og at tage kontakt til dig. Når øvelserne er færdigindlærte, kan du anvende dem i sammenføringen. En hund, der sidder eller ligger, kan ikke samtidig jage en kat.

2) Lad katten bevæge sig løs i rummet, sørg for, at den kan søge væk, hvis den ønsker det. Lad katten gå ud af rummet, hvis den ønsker det. Pres aldrig en kat. Få en hjælper til at fodre katten med lækre godbidder, når den nærmer sig rummet, hvor hunden og du er, eller når katten ser på hunden og er rolig. Det er i orden, at katten er en smule anspændt, men hvis den ikke vil spise maden, skal du flytte dig længere væk med hunden. Det samme gælder, hvis hunden ikke vil spise. Dyr, som er stressede lærer dårligt.

3) Hold hunden i snor i starten - øg gradvis snorens længde. Gør hunden udfald, så vend om og gå væk med den, gå ind igen, når den er rolig. Skæld ikke ud. Beløn al rolig adfærd hos hunden med godbidder. Giv også hunden godbidder for at se væk fra katten og op på dig. Hvis du gør dette korrekt, vil du opleve, at hunden begynder at udvise mere og mere af den ønskede rolige adfærd, når katten er i rummet. Anvend de øvelser, som du lærte hunden under punkt 1) – beløn al rolig adfærd med ros og godbidder.

4) Din opførsel er vigtig. Optræd rolig, undlad at skælde ud og træk vejret dybt ned i maven. Ofte er ejers adfærd skyld i, at sammenføringer går galt. Er du meget nervøs, kan det smitte til dyrene. Tag eventuelt selv egnede Bachs Blomsterdråber som beroligelse. Disse får du hos en uddannet Bach-terapeut.

5) Undlad at fodre de to dyr tæt op af hinanden. Giv dem plads og mad i god afstand af hinanden, men så begge er rolige og kan se hinanden.

6) Ignorer al stresset og aggressiv adfærd fra begge dyr - du arbejder virkelig med associationer og følelser i dette her. De to dyr skal lære at forbinde hinanden med noget positivt, gå stille og rolig væk med hunden, hvis et af dyrene stresser op, øg afstanden og start herfra og prøv igen.

7) Lad ikke dyrene være alene uden opsyn, før sammenføringen er gennemført. En enkel dårlig oplevelse, kan overskygge en række gode, og tvinge dig til at skulle starte helt forfra.


Træn sammenføringen i korte sessioner flere gange dagligt. Giv dyrene pauser ind imellem. Ofte vil du opleve, at det går markant fremad efter en pause. Ingen, som er trætte, lærer ret godt.

Gør de to dyrs første dage sammen til en FEST af gode oplevelser, så kan du også få glæde af at se dine dyr leve harmoniske - som hund og kat – i forhåbentlig mange år frem.